Ved et Diamantbryllup
December 1872.
December 1872.
Herligt at mødes i Ungdommens Vaar,
sjeldent at favnes med sølvhvide Haar!
Herligt, naar Bruden faar guldbunden Krans,
sjeldent at naae dens demantklare Glans!
Sjeldent at følges saa seent imod Kveld!
Saligt at følges, om Dagen gik vel!
Var den end blandet af Solskin og Regn, —
rigere voxed da Hjerternes Hegn:
Evighedsblomsten blev skyllet for Støv,
Troskabens Vedbend fik tættere Løv!
Hvergang med Taarer I vanded en Grav,
Kjærlighedsrosen fik Blomstring deraf!
Klokkerne kime med Brudefærds Klang:
Fred over Eder! er Klokkernes Sang;
Børn og Børnebørn flokkes med Lyst:
Fred over Eder! er Hjerternes Røst;
Fred fra det Høje, med Julenats Skjær,
Lys, som ej slukkes, naar Natten er nær!