Skyttesang
1868.
1868.
Med Krumveje ofte man slaar sig tiltaals,
og de er vel ogsaa de fleste;
dog lærer man snart, naar man skyder tilmaals:
Den ligeste Vej er den bedste!
Den ligeste Vej, det er Spirernes Vej,
naar op efter Lyset de stræbe
den ligeste Vej, det er Længslernes Vej,
fra Hjerte til Tunge og Læbe.
Den ligeste Vej, det er Damphestens Vej,
naar lukt gjennem Fjeldet den springer;
den ligeste Vej, det er Villiens Vej,
saatidt den en Stordaad fuldbringer.
Den ligeste Vej, efter Stormflodens Dønn,
fra Sundet til Sundevedstranden,
den ligeste Vej, det er Arbejd og Bøn!
de to tør ej skill’s fra hinanden.
Slig gammeldags Tro er ej unyttig Tros,
og den vil ej Arbejdet spærre; —
Vorherre, han trænger slet ikke til os,
men vi trænge haardt til Vorherre!
Men arbejde maa vi det bedste vi kan,
og Ingen tør lægge sig doven:
Hvert vækkende Ord maa os flokke paastand,
og Bøssen maa blinke i Skoven.
Og, om den skal blinke derovre engang,
til Værn om vort Tusindaars Fæste,
gid da vi maa sande med Sejer og Sang:
den ligeste Vej var den bedste