Mødet i Norge
13. Januar 1870
13. Januar 1870
I Norgesfarere! Hver og En,
som deelte Sommerens Lyst,
kom, spind en Ende af Mindets Teen,
stem i af fuldeste Bryst!
Lad Andre ha’e været til Gjæst hos Khediven
og gynget paa kongelig Nil,
vi kjender en Gjæstfrihed over Beskriven,
i ligesaa kongelig Stil!
Hvor før var en Ørken med Had til Sand,
har Broderskab dybet et farbart Vand, —
engang
sin Tremaster bære det kan!
Siig, husker I Kvelden i Lundagaard
ved Faklers og Lampers Skin?
Dér fænged det alt som Gnist i Blaar
i mangen en Ynglings Sind!
Saa fløj vi med Damp gjennem Smålandets Skove
— vær hilset, store Linné! —
Saa bragte vi Staden ved Vetterns Vove
et Kvæk af vor Festkomitee.
Men Falköping saae os i spredt Geled,
med Gafler og Knive til Kamp bered’:
Laxen
var bra! Velbekomme! — Afsted!
Og husker I saa, hvor det skylled ned
paa Göteborgs Bane-Plads,
og hagled saa i Perronens Fred
med Værts-Billetter en masse!
Saa drog vi forbi, hvor de To spænde Bælte
og brydes som vildene Dyr,
men vi havde travlt med at spænde os Telte
af Plaider og Paraply’r;
og snart, i adskillige vaade Hold,
vi supade Biskop med Maadehold;
trak saa
ombord ved det Lav Klokken tolv.
Saa gynged vi over det salte Vand
(ja Nogle i Lastens Skjul),
Hurra! her er Juletræernes Land!
Snart holde vi nordisk Jul!
Alt pynte de op for de ventede Gjæster,
for Svenske og Danske iflæng,
alt tænde de Lys til de straalende Fester,
alt klinger den treløbne Streng!
Og Aaserne blaaner i Fjernet nu, —
saa er vi da ude — nej hjemme Du,
hjemme!
Vi lege kun Fremmed et Nu!
Og aldrig vi glemme hin Sol af Smil,
hin Blomsterregn uden Tal!
Og aldrig vi glemme hint Festens Hvil
i Højskolens stille Hal.
Det var en Befrielse midt i de skjøre,
de flygtige Stemningers Brus,
det var som en Vielse, ja til at høre
i Ringerik Granskovens Sus:
Du birkeløvduftende Svangstrands-Vej,
naar saae Du saa vakker en Asgaardsrej?
— Ydun
var forrest; saa Du; og saa jeg!
»Sex Tusind duftende Smørrebrød« —
hvor her er dejligt paa Næs!! —
Men op! vi skal jo i Drammens Skjød,
hvor Glæderne gro som Græs!
See Tyrifjordsspejlet i Solfaldet blinker,
og Norefjeld lyser i Vest!
Og nu er vi ovre, — og Drammen os vinker
til hjemlig, frydelig Fest.
Som Fønix den op af sin Aske foer,
og det med et skikkeligt Flaskefo’er —
Drammen,
hvor findes din Lige i Nord!
Og, om I saa mindes den lyse Kveld
paa Akers ærværdige Grund, —
og Morgendagen, med langt Farvel,
en Veemods Regnbue-Stund, —
og Hostrupske Taler og Bjørnsons Sange!
Og Hamiltons mandige Røst!
Og Arpis »pinne!« — og alle de mange
Smaapiger med Hjerte i Bryst, —
da veed jeg, I er i en farlig Gjæld,
da veed jeg, der flyver med Tak, i Kveld,
Hilsen
til Norges snedugede Fjeld!