Til Kong Christian den Niende
5te Juni 1864.
5te Juni 1864.
Vel mødt Kong Christian hos de danske Bøge
paa Lovens Navnedag, til Folkets Fest!
Hvad sammen hører maa hinanden søge,
og Lovens Vogter er vor Æresgjæst;
saa tag vor Hilsen i de grønne Sale,
der hviske om Foryngelse og Vaar,
og vredes ej, om ingen Honningtale
men kun et ærligt Ord dit Øre naaer!
Din Vugge stod ved Sliens stille Strømme,
paa Grænseskjellet mellem Dansk og Tydsk,
hvor der er drømt saamange onde Drømme,
hvor det er Nød at være sønderjydsk; —
nu er Du Konge over lutter Danske,
nu efter Kampens tunge Tordenbrag:
Saa bøje sig dit Hjerte heelt og ganske
til Danmarks Folkeaand med fulde Slag!
Og Du vil elske, ej blot dette hvalte
lysgrønne Bueloft i Skovens Hal,
ej blot det Pust fra Sø, som Kinden svalte,
og ej blot Sundets friske Tonefald,
men dette Maal fra Kæmpehøjens Grave,
som klinger end fra Røgterdrengens Mund,
og hver en Blomst fra Danmarks Kunstnerhave,
hvert Bølgebrus fra Folkesjælens Grund.
Og har Du søgt de Fattige og Svage,
saa søg dit Folk, saa fattigt som det er!
Og led Du med os i de mørke Dage,
saa deel vor Fryd i Junisolens Skjær!
Kong Fredriks Efterfølger! Følg ham efter
og vær som han vor unge Friheds Vagt,
da har Du med Dig Folkeaandens Kræfter,
og i vor Kjærlighed din bedste Magt!