Han er skikkelig, maa man ham lade:
Han har Hus i den propreste Gade.
Han har altid betalt sine Skatter,
og med Gjæld han sig aldrig befatter.
Han har handlet i Tugt og i Ære,
han har handlet med Kul og med Tjære;
respektere ham maa I og skal I,
thi han handlede ej en détail.
Han har sværmet, sædvanlig ved Theen,
for det Store, for Frihedsideen;
i sin Vaar for Arcole og Rivoli,
i sin Vinter for Øen i Tivoli.
Og naar Maden er god og fordøjelig,
er han virkelig flink og fornøjelig;
ja han løber efter Østers fra Fladstrand,
som en Pudelhund efter en Madspand.
Af Forfattere har han de bekjendte,
selv det Gamle og det Ny Testamente;
Du finder dem paa Bogskabets Række,
og lige nye finder Du dem begge.
Naar han døer, — hvilken Stimen i Kirken!
Hvilken Tak for hans Tjære-Tilvirken;
thi som han effektuered hver Ordre! —
Det er Alt, hvad Vorherre kan fordre.