Christian Richardt (1831–92)

Smaafuglene, de synge

i jublende Klynge,

med sommerligt Mod;

og i de dybe Skove

trygt Dyrene sove

ved Bøgenes Fod;

kun Menneskene hade,

de myrde, de bade

hinanden i Blod.

Men naar dens Unge piber,

selv Sangfuglen sliber

sit Næb og sin Klo;

og melder sig en Fjende,

tør Hjorten vel rende

sit Horn imod To;

og vi, vi skulde hvile,

til Røverne smile

og tænke paa Ro?