1. Det er Efteraar
(P. Heise.)
(P. Heise.)
Jeg fryser, siger den Lærke graae,
Det er Efteraar!
Fjerhammen vil ikke ret forslaae,
Naar Stormen er Herre derovenpaa;
Ned under Muld
I den bittre Kuld!
Der venter jeg Solen og venter saalænge,
Til Spirene grønnes paa Marker og Enge:
Naar Vaarvinden træder Smaabølgernes Gænge
Da løfter jeg Vingen og slaaer mine Strenge.
Jeg jubler, hvisker en Pigelil,
Det er Efteraar!
Komme nu Hvo som komme vil,
Naar blot han har Øre for Sang og Spil;
Vintren er kort,
Den dandser jeg bort!
Og saa kommer Solen med Roser og Liljer,
Med Sommerlevkøier bag røde Conchyljer;
Da seer man ei Kaaber, saalidt som Cheniller,
Men luftige, lette Pariser-Mantiller.
Jeg læser, tænker en brav Student,
Det er Efteraar!
Sommeren drev jeg bort omtrent,
Ak, bare jeg havde Examen endt!
Saa vil jeg gaae
Med en Guldring paa!
Ja saa kommer Solen, og saa kommer Lykken,
Og saa vil jeg strax vende Bøgerne Ryggen;
Thi jeg, jeg forstaaer mig paa Rugen og Byggen
Og hun, hun forstaaer sig paa Kjælder og Kjøkken