O Venskab! du, hvis hulde Aand
Os kaldte hid;
Vi her dig möde, Haand i Haand;
O vær os blid!
Vi fulgte dine vise Raad
Med ærlig Siel;
Velsign vor Iid, velsign vor Daad
Til Samfunds-Held!
O Venskab! velsign dine Sönner!
Og ved dit Alter sværge vi
Paa Cristians Dag,
Med Siel og Arm at staae ham bi
I Fred og Slag!
Det Held, han skabte for vort Land,
Fra Slægt til Slægt,
Det hengav os hans Folk og han
I Varetægt!
Til Borger-Daad styrk os, o Venskab!