Sangfor de musicerende Selskab paa Blaagaardden 28 Maj 1796Ikke for at kildre blot vort Öre,Brödre! træde vi i Samfund her.Ei til Moerskab tomme Lyd at höre,Nei; thi dybere vi föleTonekunstens Værd. Uskyld, Dyd og Manddoms Mod og StyrkeTit borttrylledes ved dens Magie.Vi med rene Hierter den vil dyrke,Og vor Aand; skal blidt forædlesVed dens Harmonie. Naar vi sande Glæders Fylde nydeVed Naturens moderlige Bryst,Her skal vore Jubelsange lyde,Trefold Sangens Kraft skal fölesVed Euterpes Röst. Nyde vi i huslig Kreds vor Glæde,Slaaer vor Barm af Venskabs höie Fryd,Atter vi saa hiertelig skal qvæde.Harpen skal vort Qvad forskiönneVed dens Tryllelyd. Standses, Brödre! haanes tit vor IverI at fremme Sandhed, Ret og Gavn,Sangens Aand vort Mod, vor Kraft opliverAt vi Hiertets Bifald agteMeer end Hæders-Navn. Stundom skal vi Jordens Tant forglemmeFroe os hæve over Stövet ud;Höie Hymner skal vi da istemmeStor os vorde skal den Tanke:Vi tör prise Gud! Kunstens Venner! lad os saa henvandrePaa vor fælleds Bane Haand i Haand!Og ved virket Held for os og andreHædre Dagen, som har knyttetDette Samfunds Baand!