Men naar enhver med sit far vel
Fra mig vil afskeed tage
Jeg med en angergiven siel
Maa sidde da tilbage
Og tæncke paa mit lystig sind
Hvor vel min ungdom raadde
Før ieg det ubetencksom trind
Til egtesengen traadde
Thi naar ieg mine rollinger
Paa gulved seer sig røre
Jeg tæncker paa hvad lykke hver
I verden skulde giøre
Men slutning er, om ieg var af
Jeg mig min brudeseng til straf
Omskabte til en Gilding.