Jeg kravled op af Leje-trang,
Drog Oxe-hud paa Beene,
Og efter korten Morgen-Sang
Fik Fod og Hænder reene.
Hand hilsde mig, min Hund Philax,
Ret vel, og skreg af Glæde;
Jeg sagde: Skrig! nu skal du strax
Med Blodet Græsset væde.
Jeg ladder strax min U-lyks-Fugl
Med Krud og Lodds Leqvejer,
I Piile-Top skreg Ugle huul,
Ved Graven slog sin Lejer.
Jeg kalder strax paa min tro Mand
De Jæger-Mester kalder,
Dog Snedker slet og ret er hand,
Hans spør, hvad mig befalder!
Jeg giver Dødens Ordre ud,
Den Hund strax at aflive;
Philax i Dag er Dødens Brud,
Pardon jeg ej vil give.
Hand bad, jeg vilde skaane ham,
Gak strax! jeg ham befaler,
Den Skielem river Faar og Lam,
I derfor intet haler!
Dermed gik hand af Kamret ned,
Min Hund i Hæle følger,
Jeg gaar og med til Lejer-Sted;
Saa længe Harmen dølger.
Den dejlig Stærr sang over Grav:
Vi lader hannem hviile,
Hand aldrig stander op heraf,
Derpaa tør ingen tvifle.