Mahomed Tyrkerne skjændig forraadte,
da han den liflige Viin dem forbød;
dersom han selv ej sit Bud overtraadte,
sikkert han ofte sin Dumhed fortrød,
Og hver, som adlyder den miltsyge Nar,
maa være en Tosse, som Mahomed var.
Hvad nytter det, at han Tyrker tilstæder,
at de maa elske saa mange de vil,
lover dem Houris blandt Paradiisglæder,
naar ej de Stakler maa drikke dertil?
Nej, hvis de skal kjøbes ved Druens Forliis,
behold kun Din Houri og Dit Paradiis!
Og, for at gjøre det Onde end’ værre,
Opium han dem for Druerne gav:
Druerne styrke og muntre og nære,
Opium blive Folk søvnige af;
og ugjerne kun kysse Pigerne dem,
der munter og fyrig ej kysser igjen.
Muselmænd! blinde medrette I hedder,
da I adlyde den Løgnens Prophet;
hvi tog I Hedningen ej til Vejleder,
da han har Sagen langt bedre indseet?
Paa Cypern den ypperste Vindrue groer,
paa Cypern hans Venus blandt Druerne boer.
Men har og Mahomed meent det saa ilde?
at man skal elske, det vilde han dog;
Den, som vil Maalet, maa Midlerne vilde:
Imans vist misforstod ham og hans Bog.
Ja, skjøndt Alcoranen jeg ingentid saae,
jeg uforsagt sværger og vædder derpaa.
Brødre! vi vil os da lade omskjære,
vi med en Turban ombytte vor Hat,
vi vil forbedre og rense hans Lære
fra det som Imans har siden tilsat.
Naar Mahomed seer da, vi opnaae vort Maal:
i Cyperviin drikker har glad vores Skaal.
Rahbek.