Jeg Eder seer igien, I stille Steder!
Mit Lives bedste, snart hensvundne Glæder
Elisas Kierlighed mig skiænkte her.
Hvi føler du endnu den samme Smerte
Ved hendes Navn, o, mit bedragne Hierte?
Har du forglemt, du elsker ikke meer?
End Blomster groe her, som de forhen groede,
Da Krandsen i mit Haar Elisa snoede;
Men hendes Kiærlighed henvisnet er.
Hvi føler du endnu den samme Smerte
Ved hendes Navn, o, mit bedragne Hierte?
Har du forglemt, du elsker ikke meer?