I.
I.
Venus
(Efter Moschus.)
(Efter Moschus.)
Dersom nogen Drengen Amor seer,
Strax til mig han ham tilbage bringe!
Kiendelig blandt hundrede han er:
Let omflagrer han paa kiælen Vinge,
Og han hykler sig saa tam, saa mild,
Men i Øiet flammer Luen vild.
Ondskab giemmer han bag søde Smiil;
Buen lille, men med spæde Hænder,
Han fra den sin visse, bittre Piil
Op i Æthren, ned i Orcus sender,
Ofte han endog har saaret mig,
Thi, det Barn! hans Leeg er frygtelig.
Kan du gribe ham, da fast ham bind!
Steenhaard luk dit Øre for hans Bønner!
Rinder Taaren paa hans falske Kind,
Agt det ikke! — Dig et Kys belønner,
Hvis du kan mig røbe, hvor han er;
Flere, hvis ham selv du bringer her.