Siden
Til en Ven for i Lessings Nathan.
Til en Ven for i Lessings Nathan.
(Junii 1796).
(Junii 1796).
Jeg veed det sikkert, Ven, at Lessings Nathan vil,
Jo meer og meer bekiændt med den du bliver,
Hos dig i Værd bestandig tage til;
Jeg derfor dig med Vennehaand den giver.
Og giør jeg mig det Haab, at jeg til den
Min kierlige Amindelse kan binde,
At naar jeg endelig er slumret hen,
Og savnet Roe i stillen Grav kan finde,
Du ved at tage denne Bog i Haand
Det Venneminde kierlig vil mig yde:
”Vel har man undertiden roest hans Aand,
”Men liden Ret hans Hierte monne nyde,
”Og Hiertet hos ham dog det bedre var.
”Hans Glæde var at giøre andre glade,
”Hans Hiertes allerstørste Qval at hade,
”Thi dette til at elske skabt kun var.
”Som Lyn forsvandt hans korte Foraarsdage,
”Ei har jeg kiændt min tabte Ven deri,
”Men de, hvis Byrde jeg ham saae at drage,
”Gud være lovet, at de er forbi!
R.