Maria af Skotlands Sørgesang
Efter Florian.
Efter Florian.
Forgieves Fængslets Muur gientager
Min tunge Smertes Klageskrig,
Ak det forøger mine Plager
At mindes, jeg var lykkelig.
I Luften glade Fugles Klynge
Jeg giennem fæle Gitter seer;
De deres blide Elskov synge,
Og jeg i Lænker græder her.
Hvad Skiæbne over mig indbryder,
Ei skal den undertrykke mig;
Jeg ind for Fremtids Dom mig skyder,
Ei skyldig, kun ulykkelig.
Bedragerske Forfølgerinde!
Man afskye skal din Rasenhed,
Og Medynks ømme Taare rinde
Bliidt paa Marias Gravhøi ned.
O skumle Hvælving, Rædselsstæder,
Hvor Taushed throner frygtelig!
Ak hvor en Dag, som man hengræder,
Er lang for en Ulykkelig.
Hør! Vinden tuder, Uglen skriger;
Hør! hisset Klokken jamrer sig;
Alt sørgende Marie siger:
Den sidste Time slaaer for dig.
K. L. Rahbek.