Halvtredsindstyve Aar som nu!
Skal alle Venners Ønske være.
O det er kun en Mand, som Du,
Hvem mange Aar at ønske ere.
Ved stiftet Gavn, hver Dag, hvert Aar
Fornyet Held og Hæder spaaer.
I Vennekreds din Ungdom randt,
Du Siælen var i deres Kiæde:
Der mangen Værd og Dyder fandt,
I det han søgte Spøg og Glæde.
Dig signer mangen fiern og nær
For det, ham Venskab var, og er.
Din Manddom Fædrelandets er;
Det elsker Du, som Dine Venner,
Thi det Dig og, som vi, har kiær.
Held Borgeren, som det fortiener!
Og Held den Mand, hvem Borgerværd
Til Borgerlykke Adkomst er!
Ei løntes end Dit Værd, Din Dyd,
Nød Du end ei en større Lykke;
En Ægtemands og Faders Fryd
Er alle Glæders Kongesmykke.
Og den, som alle Dyders Løn,
Dig blomstrer daglig dobbelt skiøn.
Thi, Ven! med Glæde skue Du
Mod længste Rad af Fremtids Dage!
Til sildigst Alder vil, som nu,
Dig Dine Dyders Løn ledsage.
End mange Gange høre Du:
Halvtredsindstyve Aar som nu!
K. L. Rahbek.