Er Nogen, som kan sige
Hvad Træet er, hvorpaa
Vi see de Dødelige
At blomstre og forgaae?
Det er til alle Tider,
Det grønnes, visner bort,
Og viser tvende Sider,
Een hvid, en Anden sort.
Saa til dets Blomster blegne,
Det sætter flux en Ring;
Derefter skal man regne
Jordlivets store Ting;
Og i dets Bark vi finde
At tusind Navne staae,
Hvoraf de Fleste svinde,
Mens Andre ei forgaae.