Nu, søde Fanny, bort med Graad!
Her i min Favn søg Trøst!
Ei Verden har et Smiil, en Braad,
Som denne Kind tør gjøre vaad
Og tynge dette Bryst.
Hvad, Verden? — Fanny! Elskovs Fjed
Gaae langt fra Alfarvei:
En trofast Barm at hvile ved,
Et Hjerte til sit Blivested,
Meer fordrer Elskov ei.
Hvad kan vi ønske meer, saa tæt
Forenet, Barm ved Barm?
Er der en meer velsignet Plet,
End den, som To, der elske ret,
Indslutte, Arm i Arm?
Hvad har for mig den hele Jord,
Som ei jeg bytted glad,
Blot for en Lok af dem, der snoer
Sig langs din Tindings Lilieflor,
Omkring dit Øres Blad?
I dine søde Øines Skjær
Seer jeg min Verdensdeel,
Saalænge Solen skinner der,
Den vide Jord og Himles Hær
For mig er ikke til!
Thomas Moore.