Din Skjønhed, Anna! tærer hen
Min Sjæl, i Dig fortabt;
Men, ak! hvad nytter Længsel den,
Som kun til Savn blev skabt?
Dog — Haabet gjør vel Ingen Tort,
Hvor, Engel! Du er nær:
Skam var det, kaste Troen bort
I Himlens eget Skjær.
Robert Burns.