Mit Høiland jeg elsker, her er ei mit Sind,
Mit Høiland jeg elsker, der jager jeg Hind,
Der jager jeg Hind og den flygtende Raa —
Mit Høiland jeg elsker, hvorhen jeg mon gaae.
Farvel! Du mit Høiland histoppe i Nord,
Hvor Kraften er baaren, og Friheden boer;
Hvorhen jeg end sværmer med ilende Fjed,
Mit Høiland, Dig hænger mit Hjerte dog ved.
Farvel da! I Bjerge med Spidser af Snee,
Farvel da! I Dale, hvor Blomsterne lee,
Farvel da! I Skove med viftende Hang,
Farvel da! I Bække med rislende Sang!
Mit Høiland jeg elsker, her er ei mit Sind,
Mit Høiland jeg elsker, der jager jeg Hind,
Der jager jeg Hind og den flygtende Raa
Mit Høiland jeg elsker, hvorhen jeg mon gaae.
Robert Burns.