Nis Petersen (1897–1943)

Hver krigsbulletin fra Gob og fra Gat,

hvert navn paa hver helt og navnkundig, der faldt,

hvor tropperne stod, og hvordan det var fat

— hvert sandkassebarn havde rede paa alt.

Hvert sandkassebam i Judæa reelt

var god patriot og var ét med sin helt.

Og det var hint aar, da kong David formelt

lod jorde de ben af de syv, der var hængt.

Med Zerujas Abisjaj, Israels helt

hver sandkassehjeme var lifligt befængt.

Hvert sandkassebam i Judæa var stolt

af ham, der slog Dod, til Dods hjerte var koldt.

Dods rustning var ny, og alene hans spyd

var tre hundred sekel af kobber i vægt,

og dog faldt den vældige uden en lyd

nedhugget af Zerujas krigerske knægt.

Saa vidt var alt godt, og teknikken var flot,

og hvert sandkassebam talte haanligt om Dod.

Men snart var der atter skærmydsler i Gob,

og Saf var den kæmpe, der nu stod for fald

— en ætling af Rafa og judæofob —

og Sibbekaj knuste hans hjælm med et knald.

Filisteren Saf blev forhaanet i sang,

mens Sabbekaj-navnet fik sandkasseklang.

Saa atter der indløb en sejrsbulletin;

thi Goliat faldt for en bethlehemit,

skønt kæmpen var barn af det selvsamme slæng,

hvis hjerner var haarde som gjort af granit.

Og sandkassebørnene sludrede om,

at hans spyd var saa langt som en væverbom.

Til afveksling sloges de næste i Gat.

Fem fingre som vi havde kæmpen, der kom.

Med dem samt én paa hver haand i rabat

og samme tal tæer han gik til sin dom.

Som sandkassens regnere rigtigt fik talt,

beløbet blev fire-og-tyve i alt.

Hver krigsbulletin fra Gob og fra Gat,

hvert navn paa hver helt og navnkundig, der faldt,

hvor tropperne stod, og hvordan det var fat

— i jødernes sandkasser vidste man alt.

Men vidste filistrenes unger besked?

Derom kan man tvistes i evighed.