Hans mor var altid klejn af vækst,
og aldrig blev hun stor;
men hun syntes endnu mindre, da
de tog ham med for mord.
— Jeg be’r for dig! sa’ hun.
Hun kom med æbler i et bylt
— tre æbler og en bøn.
— Du holdt engang af æbler! sa’ hun
— røde æbler — søn.
— Giv mig en whisky! sa’ han.
— Tilgiv mig! sa’ hun med et smil,
skønt smilet vel var blegt.
— Jeg husker nok, du altid sa’,
at de var bedre stegt!
— Det naa’s i Helvede! sa’ han.