De kolde nætter, hvor svaner spiler
den kække flok ud i lette kiler —.
De kolde nætter, hvor guldstøv siler
som regn fra stjerner, der står og smiler —.
De vilde skrig, som sørgmodigt fletter
sig hårde kranse i kolde nætter —.
Før dagen gry’r over landets sletter
og slukker stjerner i lysblå hætter —.
Blandt dyr, der sover — mens gårde hviler
som sorte, lakhårde silhuetter —.
Jeg går i sommerens kolde nætter —.