Fald blide regn, fald sagte
— giv mulden kraft og højens luft
den rene, sommerbagte
og æterklare duft.
Fald regn i dæmpet brusen,
hvisk regn og nyn i susen
til alle mine træer, der trives i mit krat,
at alle disse midnatsstænk er hjerteglade tårer,
som kyssedes til svimlen og fald af sol og kårer
den latterlyse svimlen i den danske sommernat.
Blæs blæst — blæs blidt — i blinde,
blæs friskhed til min hyttes bænk
med myge, vege vinde
og regn i sagte stænk.
Blæs blæst — blæs op — fanfarer,
til natten åbenbarer
for alle mine træer, der trives i mit krat,
at alle disse lyde i alt det grå og grønne
og alle disse dufte, der tumler om min rønne,
den svimmellyse latter i den danske sommernat.