Jægeren paa Frieri
og
og
Dyrene som Raadgivere.
Dyrene som Raadgivere.
(Ideen efter det Tydske.)
(Ideen efter det Tydske.)
En Jæger vilde giftes engang,
Thi gik han ud i Skoven og sang.
Tra ra!
Han kaldte Vildtet; i samme Stund
Der kom saa mangen en Han og Hun.
I trofaste Venner! nu siger, hvordan
Man bedst sig skikker som Ægtemand.
Tra ra!
Did vralted i Pelsen den tykke Biørn,
Den Mand var alt Fader til mange Børn.
Tra ra!
Hør! raabte den Brune, kun dygtigt brum!
Det giør din Ægteviv spag og stum.
Stærk maa Du være, men ogsaa grov,
Det giøres nødigt til Huusbehov.
Tra ra!
Nei, kurrede Duen, som hisset sad
Og coquetterte bag Træets Blad,
Tra ra!
Nei kiælen maa Du være, min Tro,
Og næbbes i Maaneskin, som vi To.
Da vorder Du først en Ægtemand,
Og lever som jeg, — af Ærter og Vand.
Tra ra!
Af Hulen udsneg sig den sultne Ræv,
Herr Mikkel griinte med Snuden skiæv.
Tra ra!
Han hvisked: Vær smidig, listig og klog!
Det gavner langt meer end Hiertets Sprog.
Min Qvinde forstaaer ei det kiælne Vaas,
Men kysser mig, naar jeg stiæler en Gaas.
Tra ra!
Nu saae vor Jæger den snelle Hiort,
Som just vilde smutte bag Løvet bort.
Tra ra!
Den var saa galant, den Hver udstak,
Af nyeste Snit var dens brune Frak.
Men Jægeren gøs, da dens Horn han saae,
Thi der var sexten Ender derpaa.
Tra ra!
Da kom Herr Grævling i samme Stund,
Opjaget af Søvne ved Jægerens Hund.
Tra ra!
Han sagde: Smut under Busk og Green,
Som jeg, paa lave, paa krumme Been.
Og skiender din Kone, da læg Dig og sov!
Og spørg ei først: om Du maa faae Lov?
Tra ra!
Nu Haren, Herr Lampe, did blev ført,
Med lange Øren han alt har hørt.
Tra ra!
Han sagde: Min Viv at støie formaaer,
Saa Hørelsen selv paa Haren forgaaer;
Men lange som Øret er Been mig og Taal;
Jeg flygter, — og trøstes i Bondens Kaal.
Tra ra!
Vildgaasen bad ham Vildgaasen ta’e;
Men hende vilde han ikke ha’e.
Tra ra!
Fasanen havde for dyrt et Slæb,
Og Sneppen til Kys for langt et Næb. —
Een bygged for dybt i Sivets Læ,
Den Anden for høit i det stolte Træ.
Tra ra!
Vor unge Jæger faldt næsten i Graad;
Thi Dyrene gave ham slette Raad.
Tra ra!
Dog vilde han giftes; og Plaf i Plaf
Med Hiertet han skød, men aldrig traf.
Diana! hielp paa vor Jægers Sag!
Thi ellers han jager til Dommedag.
Tra ra!