Sangpaa det medicinske Selskabs Stiftelsesdag.Den 14de October 1842.Paa gamle Selskabs FødselsdagVil vi fornøiet siunge.Det skifted ofte Broderlag,Steds ung igien med Unge.Endskiøndt det fylder nu Halvfierds,Det smedet blev af varigt Erts,Og lader end med UngdomsbragSit Qvad i Hallen runge.Vel see vi aldrig dem igien,Som først det forestode;Dog lever Navnet Callisen,Dog lever Navnet Tode.Med sielden Kundskab og Forstand,Alvorlig Mand — og munter Mand,Og Ære for sit Fædreland;Hygeas Sønner gode!End fandtes ei de Livets Froe,Som Alderen fordreve;En Doctor selv engang maa døe,Han kan ei altid leve.Vor Herholdt og vor Saxtorph kiærFor tidligt dog vi savned jer;Men broderligt I mindes her,I Hiertet end I leve.Vort Selskab! herligt du bestaae,Skiøndt dine Dage glide.Til selve Tidens Haar blier graae,Og Sommerens blier hvide.Nu med en god SamvittighedKan vi til Bords os sætte ned;Den Qval, hvoraf Forfædre leed,Skal Nutid meer ei lide.Nu svækkes ikke meer Natur,Ved Blodet af at tappe;Og selve Gudernes MercurVi ei saa meget klappe.Vel var der dem, der atter fikTil Ære bragt lidt Arsenik;Men helst vi skienke Sundhedsdrik,Og ei paa Livet lappe.Sært skifted ofte Medicin,Dog ikke her i Landet;Først var det bare Brændeviin,Saa blev det bare Vandet.For Fylden vel blev man fri,Men, ak! — ved Homøopathie.Ei, Brødre! foretrække viDet Ene for det Andet.Nei, Dødens grumme MajestætSkal Overhaand ei tage;Ved sunde Raad, ved sund DiætBedst holdes han tilbage.Vor Kunst! din Fremgang fik Beviis:Nu komme Folk i ParadiisBedækket først af Vintrens Iis.Sig Døden maa beklage.Men, Brødre! hvad Diæt angaaerOg slige gode Skikke,Saa — det sig af sig selv forstaaer —Til Fester due de ikke;Vor Æsculap paa slig en DagSlaaer paa sin Farbroer aldrig Vrag.Smiil, Bacchns! i vort Broderlag.Vor egen Skaal vi drikke.