Vennerne i Bergen
Den 16de Juli 1843.
Den 16de Juli 1843.
Først vinkte Normænd mig til Norge —
Det kiære, gamle Broderfolk,
Og Fieldets steile Kæmpeborge,
Omvæltningens og Styrkens Tolk.
Nu vinktes jeg til Norrig atter;
Men det var ei det store Field:
Hos Mand og Barn en elsket Datter
Mig giorde lange Reise snel.
Jeg første Gang blot kom til Vigen,
Til Ringerikes skiønne Dal;
Nu gik det i bestandig Stigen,
Som om det var til Thrudvangs Sal.
Jeg saae den evignøgne Klippe,
Hvor man for Storhed glemmer Smukt,
Hvor Friggas grønne Bælter slippe,
Hvor Skyen selv er Blomst og Frugt.
Nu staaer jeg her med hellig Glæde,
Omringt af kiærlig Vennerad,
I Nordens gamle Kongesæde,
I Olaf Kyrres Handelsstad,
Hvor Harald sad med Kongestaven,
Den ædle Hakon Adelsteen,
Men hvor den Kirke svandt med Graven,
Som giemte Gilles, Sverres Been.
Nu staaer jeg her, hvor Nordens Ære,
Den store Holberg, Lyset saae,
Som evig skal velsignet være,
Saalænge Skialde Harper slaae.
Nu staaer jeg her, hvor Kæmpefieldet
Sig med sin Dal saa huldt forbandt,
Og hvor, af Synet overvældet,
Selv Biergets Bul sin Tone fandt.
Hvad Under, at det Folk, som trives
Paa denne Strand, høit elsker Kunst,
Og at min Digterbarm oplives
As deres Hæder, deres Gunst?
At den mig hæver i det Høie?
Hvad giver jeg til Giengield? — Ak!
Et Vers — og Taaren i mit Øie;
Men I forsmaaer ei denne Tak.