Til Madame Anna WerschallDen 4de September 1826.Med Goethes’ Gedichte.Dig, hvem Naturen gav et indre ØreTil finest Digter-Harpelyd at høre;Et Siælens Øie til ved Himlens LueIgiennem Jordens Taage Kunst at skue;En Aand, hvis friske Blomstren ei forsvinder,Om Vintren end staaer kold med blege Kinder:Dig rækker jeg min store Mesters SangeDin Fødselsdag. Dig Himlen skienke mange!Din Siæl er dannet nok til at indtrædeI Musalunden, aaben for en Glæde,Som Mængden fatter ei paa denne Klode,Hvis Nyden kun er flygtig Støi og Mode.Naturens hulde Datter, ikke kommenI Templets Forgaard, men i Helligdommen!Germaniens Skiald dig glæde — men ei ganskeGlem over ham, du Venlige! den danske.