Den lille Guds-Engel
Juli 1805.
Juli 1805.
I Roeskild Kirke, stor og bred,
Dybt i en Hvælving, mørk og gammel,
En liden Kiste sættes ned,
Sortovertrukken, paa sin Skammel.
Hvo hviler bag den hvide Krands?
En lille Glut. Med Graad og Klage
Hun stirred ind i Lysets Glands,
Og sank i Mørket flux tilbage.
Hvad rasler i den tredie Nat
Ved Støtten hist, som Farve klæder?
Den gamle Pille revner brat,
Og Harald frem i Harnisk træder.
„Jeg er det ældste Blod af Skiold
I denne Grav; nu jordes atter
Min Æt!” Saa taler han, og kold
Han stirrer paa sin yngste Datter.
Da rasler Gittret hist med Klang,
Og Femte Fredrik høi fremtræder;
Stærkt hvisler i den lange Gang
Slæb af hans lange Sølvmors Klæder.
Til Kisten rørt han nærmer sig:
„O, Harald! staa ei saa fornøiet.
Den blege Moder mindes dig,
Som sukker hist med Graad i Øiet.
Du veed, som jeg, at Himlens Lyst
Langt overstiger Jordens Glæde;
Dog, mens det slaaer, det svage Bryst,
Da maa det matte Øie græde.
Seer du: her ligger Een, To, Tre —
Fem, Sex? Een er endnu i Live.
O, Stammefader! lad os see,
Hvordan vi hende Trøst kan give.
Du est den ældste døde Drot,
Jeg her aflagde sidst min Krone;
Kom, lad os bryde Gravens Slot,
Og knæle hist for Herrens Throne,
Og bede ham, at venlig Trøst
Han til den arme Qvinde sender,
Som sidder med det knuste Bryst,
Og vrider hist de matte Hænder.”
Og flux sig stod de mødske Been
Igiennem Kirkens hvalte Bue;
Da revned Muur og Marmelsteen,
De foer mod Evighedens Lue.
Og hvad de talte der med Gud,
Er hemmeligt for Jordens Øre.
Men seer du hist et Stierneskud,
Og kan du søde Toner høre?
Nedbøiet i den skiønne Vaar
Hun sidder taus, den arme Qvinde;
Fortvivlet hendes sorte Haar
Sig om de blege Kinder vinde.
„O, gode Gud! hvi gavst du mig
Saa stort et Held, saa mangen Glæde,
Naar dog min Lykke idelig
Skal tungt afbrydes ved at græde?
En ædel Husbonds glade Viv,
Fyrstinde til et herligt Rige!
Hvi bøier du det svage Siv,
Naar det vil fro mod Himlen stige?
Og hvad er for et Qvindebryst
Blandt alle Jordens største Goder
Saa sødt, hvad er saa salig Lyst,
Som den, o Gud! at være Moder?
At see den spæde Blomst hver Dag
Sig meer og meer i Skiønhed hæve?
At værne den mod Stormens Slag?
At støtte den, naar den vil bæve?
Og voxen til en Jomfru fiin,
Hun skulde huldt den danske Throne
Forskiønnet, som en rød Rubin
I Fredriks gyldne Faderkrone.
Og mange Fyrster om min Mø
Da havde hørt i mangt et Rige,
Og redet henrykt under Ø,
Og beilet til min skiønne Pige.
Nu est du død, mit elskte Noer!
Jeg kalder dig ei meer tilbage.
Det mørke, tause Sørgeflor
Afmægtigt vidner om min Klage.
Saa sukker den arme Fyrstinde.
Da tie de natlige Vinde,
Fra Himmelen viftes hver Sky,
Hver Stierne funkler, som ny;
Og for hendes Blik, som sig hæver,
En Engleskare fremsvæver.
Græd ei, vor elskte Marie!
Vi vil dig til Glæder indvie:
Din blegnede Glut er ei død,
Vi tog hende kun af dit Skiød.
Smaae Børn vi have saa kiære,
Os lige paa Jorden de ere.
Dem Verden har Intet forkyndet,
Og aldrig have de syndet;
Uskyldigt har de kun seet
I Moderens Blik, og leet.
Til Himlen saa venlig det blinkte,
Da tog vi det, medens det vinkte.
O, stands da din Sorg og din Klage!
Du har jo en Dotter tilbage,
En Dotter, som er dig værd,
Som Gud har i Himmelen kiær.
Men denne du ikke skal miste;
Da vilde dit Hierte briste.
O, stands de Taarer, som trille!
Vi har mellem os her din Lille.
Du kiender den neppe vel meer?
Nu altid den smiler og leer,
Som Lilien høit paa sin Stængel,
Fra den Tid, den blev til en Engel.
Af Skuldrene frodigt sig svinger
To hvide, sølverne Vinger.
Din Glut er blandt Cherubim nu;
Maria! hvi sørger da du?
Trøst dig, som din hellige Navne,
Da hun maatte sin Jesus savne.
Vi vise vor nykomne Søster
Rundtom, hende barnligt forlyster.
Men nys dog i Graad hun brast:
„O!” bad hun, „bring mig i Hast
Lidt ned fra den hvælvede Bue,
At jeg kan min Moder skue.
Jeg vil hende stakket kun trøste,
Saa skal vi os atter forlyste.
Min Søster jeg ogsaa maa see.
Min Faer er i Hiertet saa vee;
Men see de min himmelske Glæde,
Saa holde de op med at græde.”
Nu har du da seet den, Fyrstinde!
Thi trøst dig, livsalige Qvinde!
Din elskede Glut er ei død,
Som Rosen hun blusser saa rød,
Som Zephyr i Frihed hun svæver.
Hun lever! hun lever! hun lever!