Til Malin von Beskow
Den 9de September 1849.
Den 9de September 1849.
Jeg vilde saa gierne til Svithiod engang;
Gienlyden af Heltenes Skioldeklang —
For den vilde Skialden takke.
Men Aarene kom, og Aarene gik,
Og Sverriges Kyst kun at see jeg fik
Fra Frederiks smalle Bakke.
Da vinkte mig Ydun og Bragi selv —
Ei som de hersked ved Mælar-Elv,
Ved Sigtun, i gamle Dage,
Men som det høistelskværdige Par
Med Harpen og med det Æblekar,
Som Oldtiden kalder tilbage.
En ædel Digter, en ædel Viv,
Som først med Skiønhed fortrylled hans Liv,
Og siden med huuslige Dyder —
Dem Ydun og Bragi ved Harpelyd
Nedsendte til Danerskialdens Fryd,
Og Venskab ham velkommen byder.
Med dem han henrykt, til Upsal kom,
Med dem paa Høienes Helligdom
Han Miøden af Hornet tømte;
Med dem han alle de Steder saae,
Hvorom han tidt monne Harpen slaae,
Naar han i Ungdommen drømte.
Og Ydun og Bragi huldt over Sø
Ham ogsaa besøgte paa Siællands Ø,
Og giorde ham Børnene glade.
Stor Gammen da var ved Leireborg;
I os kun har giort en eneste Sorg,
At I os atter forlade.
Men hvad i Veemodens Savn er Trøst,
Og hvad i Skilsmissen selv er Lyst,
Er Haabet om Giensyns Lykke.
End stiger mig Solen saa skiøn og rød,
Og vist skal den gamle Skiald før sin Død
Til Hiertet atter jer trykke.