Et Dramas Form har os Naturen givet:
Samtalen selv er Virkningen af Livet.
Ei svagt, beskrivende sin Handling male
Vil Digteren, men handle selv i Tale.
Stum Løven sønderriver, Oxen stanger,
Stum hen ad Marken iler lette Ganger;
Hvor Krig og Fred, hvor Daad, hvor Sorg og Glæde
Tilstede var, steds Ordet var tilstede.
„Poeten snakker,” siger Prosaisten.
Men, Prosaist! du er en daarlig Christen
I Kunstcritik; du staaer i snevre Skranke,
Veed ei, at sande Handling er en Tanke.
Men Tanken ligger som en Drøm i Lænke,
Hvor Ordet mangler; kun med Ord vi tænke.
Saaledes manes Daad til Skriverbordet,
Og Daaden atter yttrer sig i Ordet.