Peter Frederik Wulff
Febuar 1842.
Febuar 1842.
Nys, Sorgens Harpe! hængte jeg dig hen —
Skal jeg nu flux igien
Fra Egen dig med smeltet Hierte tage,
Og stemme dig til Klage
For tabte Ven?
Nei, elskte Broder! ingen Klage, nei!
Thi Klynken leed du ei;
Din Aand, skiøndt rigt med Følelse begavet,
Var hærdet dig af Havet
Paa Ærens Vei.
Den raske Sømand venter kiæk sin Død,
Naar Skiebnen bød;
Dog vælger heller han til Hvilestedet
Den Lund, som Frigga selv med Blomster freded,
End Havets Skiød.
Naar freidig du ad Østersaltet jog,
Da Døden du bedrog;
Den traf dig ei. Da du paa „Lougen” naaede
En Fugl fra Britens Flaade,
Din Klo i den du slog.
Og Skole holdt du over Ægirs Seng
For raske danske Dreng,
Og lærte Gutterne, paa Søen kloge,
At heise Dannebroge
Til Fryd for Danavæng.
Men hiemme du, naar røgtet var dit Kald,
Som gamle Helt blev Skiald;
Da som en Færgemand du Shakespeares Skatte
Til Siælland oversatte,
Fik Plads i Kunstnerhal.
Saaledes blev du ogsaa Digterlods;
Men, stedse dansk Matros,
Du deelte trofast dine Venners Glæder
Med vittigmuntre, diærve Sømandssæder.
Fortient har du din Roes.
Din Smerte var kun snel:
Fra Bragis muntre Spil dig vinkte Hel;
Da Balbur kom, og bragte dig til Gimle,
Til Saligheders Himle
Høit over Dal og Field.
Ak, dine Børn — de græde ved din Død,
Og Skialdens Taare flød;
Men Fædrelandet paa den Tabte skiønner.
Og, Wulff! — og dine Sønner
Gaae i det Spor, som du med Kiølen brød.
Thi Havet sletter ud ei Heltespor;
Og Mindets Lilie groer
Saa hvid som Skum — men evig som en Stierne,
Der viser i det Fierne,
Hvor Helten boer.