Det Triviale mindre tidt i Tingen
Bestaaer, end i den slette Harpes Klingen.
Af Trivialt man Intet faaer at vide,
Naar Tingen fattes fra den rette Side.
Men i den indholdsløse, tomme Tale
Flau Efterligning er det Triviale.
Den dagligdagse Sløvhed, Plumphed ene
Paa Trivialitetens Træ er Grene.
Men vogter eder, Sangere, som fæste
Med indbildt Storhed Øiet paa det Bedste,
Og troe, høitideligt at have seiret!
At ei med Luftballon I gaaer i Veiret.
Luftskipperen kan Fieldet overstige;
Men saa — hvor er han da? I Tomheds Rige,
Omgiven kun af Luft; og ofte Skyen
Staaer mellem ham og Floden, Bierget, Byen.
Du har foragtet Leret i sin Drøihed,
Og seer nu Ingenting for lutter Høihed;
Din tomme Svulst, som Livet skal omfatte,
Er mere væmmelig, end selv det Platte.
Thi Plat er plat, og vil ei andet være;
Dig skal Indbildningen til Himlen bære.
Og fornem seer du ned paa meget Andet,
Høit over dig, endskiøndt det staaer paa Landet.