Kongen i Leire
(Efter Goethe.)
(Efter Goethe.)
Der var en Konning i Leire,
Heel trofast til sin Grav.
Hans Fæstemø, hiin feire,
Ham i Døden et Guldhorn gav.
Det elskte han saa saare;
I hvert et Giestebud
Hans Øie svømmed i Taare,
Saa tidt han stak det ud.
Og da sig nærmed hans Ende,
Uddeelte han Stad og Land,
Til hver en Ven og Frænde;
Kun Hornet giemte han.
Engang i Høstens Dage
Han sad ved Egebord
Med sine Kæmper fage
Paa Leire ved Isefiord.
Der stod den gamle Brave,
Drak Livets sidste Glød,
Og kasted den hellige Gave
I Isefiordens Skiød.
Igiennem dybe Taage
Han blank det synke seer.
Da segned hans Øienlaage —
Drak ei en Draabe meer.