Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Hvi jubled nylig Siællands Bøgestrand?

Hvi følte sig det gamle Fædreland?

Hvi var den hele Kyst kun Glædens Tolk,

Utallig Stimmel af et henrykt Folk?

O, jeg har før oplevet slig en Stund,

Da Torden rysted Kongedybets Grund,

Da i Kartovernes Salpetersky

Den danske Ære, som en Phønix ny,

Steg af sin Aske, slog sin Vinge kiæk,

Og drak Begeistringen i Fiendeskræk.

Dengang jeg saae dig med din Hammer, Thor!

Da du med Heltene til Valhal foer,

Som gierne deres Liv for Danmark lod,

Da Saga dypped Pen i deres Blod;

Da Britens Ørne kom i talrig Flok,

Men knuste Næbet paa den danske Blok.

Det var i Krig. Dengang vi kæmpe saae

For ærlig Død de Kammerater blaae.

Da Danmarks Folk stod ogsaa tæt paa Kyst;

Men ædle Sorg blev blandøt i ædle Lyst,

Og Blusset svandt fra Kinden, bleg og kold,

Da Heltene blev døde bragt paa Skiold.

Det var i Krig — den svandt i Hadets Nat.

    I Dag ei Flaader kom — kun en Fregat.

Ei, Abukir! din Helt drog til Bedrift,

For i sin Laurbærkrands at faae en Rift;

En Kunstner kom. Hans Laurbærkrands er heel,

Og hver en Dansk i Krandsen har en Deel;

Derfor den aldrig, aldrig skilles ad,

Og helligt er os allermindste Blad.

Beundringstaaren, som en Morgendugg,

Giør Krandsen mere frisk og mere smuk;

Og for at den sig skiønnere skal slaae,

Har Freia farvet Thorvalds Lokker graae.

    Ham mødte denne Gang i Fredens Færd

Ei Kampens Sønner; Kunstner, Læg og Lærd

I Baade kom. Paa Kongedybet klang

Kartovers Torden ei, men kun en Sang.

Dog — skiøndt din Fest ei seiret blev med Blod,

Til den dog Danerfolket Fadder stod.

    Ja, ja! du kom saa vidt, vort Fædreland!

At du kan ogsaa skatte Kunstens Mand.

Det vilde Nordens Helt var høi og svar,

Men dog med samt sin Kraft kun en Barbar.

Til Alt at sønderslaae var Haanden stærk;

Men Aanden ei beundred sindrigt Værk.

Hvad ham var fremmed, sendte han til Hel,

Og han behandled Kunstneren som Træl.

Saa giorde Romer, der til Hellas kom;

Saa giorde Gother, da de kued Rom.

Sin Lærer viste Vildmand kaad Foragt,

Til Siælens Gnister blev i Flamme bragt,

Og Taagen svandt.

                                Dog ei saa snart. O, nei!

Hver Daarskab iler ad modsatte Vei.

Der efter Glubskhed kom en Trællestund,

Hvori den blotte Flid man agted kun.

Den ædle Nytte, der i hver en Vraa

Bør taus velgiørende som Huusgud staae,

Stod nu som Afgud, plump og slet og ret,

Og Viisdomsbogen — var et Regnebræt.

Hvad ikke gavned, ingen Ære fik;

Nu skulde sørges blot for Mad og Drik,

For Hyttens Luunhed, Klæderne til Krop.

Men til den høie, lyse Biergetop,

Hvor Skiønhed og hvor Sandhed, Favn i Favn,

Forkynde Støvet Evighedens Navn,

Did blev ei skuet. Det blev nævnet Tant.

Man fandt i Skiønhed ei, hvad der er sandt.

Saaledes det indbildske, blinde Døgn

I skiønne Sandheder kun skued Løgn.

Sandhed fra Skiønhed, Mand blev skilt fra Viv,

Og dog — dog skulde trives Jordens Liv!

O, blinde Daarskab! drukne Sværmeri!

Gud være takket, du est snart forbi.

Thi Hvo ei føler Skiønheds milde Bud,

Den kan ei heller knæle fromt for Gud —

Almægtige Kunstner — der, saa viis som stærk,

Til egen Glæde skaber eget Værk,

Men ei for Nyttens Skyld, der falmer hen.

En evig Vælde trænger ei til den.

    Det ældste Nord ei kiendte sligt et Fald.

Dets Helt foragted ikke Smed og Skiald.

Med Bragi sad Vaulundur, Udun, Eir

Hos Odin, Tyr, hos Asa-Thor og Freir.

Nutid! vil du — ved Christendommen blid —

Forene Heltetid med Kunstnertid?

    Ja! Derfor hædrer du den Mand, som fik

Paa Danmark lokket hen Europas Blik.

At giøre godt igien han sig paatog,

Hvad vore vilde Fædre sønderslog.

See! derfor hented han ved gunstig Vind

Med Jason atter Skiønheds gyldne Skind.

Ved Tryllemeislens Kraft igien paa Stol

Han satte Guderne paa Capital.

Han atter Gratierne sødt forbandt.

Og Venus smilende sit Æble fandt,

Mars fik sin stærke, herlige Natur,

Sin Sledskhed og sin Yndighed Mercur.

En Alexander, som en Verden slog,

Stolt i Triumph til Babylon inddrog,

Og Ganymed paa Knæ med venligt Blik

Gav atter Jovis Ørn en Lædskedrik.

Alt, hvad Homer har nævnt ved Harpens Stræng,

Fra Guder til den lille Hyrdedreng,

Gienskabte denne Troldmand, stærk og klog;

Og hvad forgieves Lærdom i sin Bog

Sig vilde stave til med sure Sved,

Sig aabenbared hans Uskyldighed.

Thi Øiebliks og Oldtids Sympathie

Forbinder et guddommeligt Genie.

Hvad Mange læste, men kun vide Faa,

Stod klart for ham, før han et Bogstav saae;

Og Videnskab — sang en beslægtet Ven —

Har Ingenting ham lært, han lærte den.

    Men, Thorvald! du i græske Verden saae

Dog ei med brune — men med Øine blaae.

Nordlænder blev du paa din fierne Vei,

Veemodig tidt, — Italiener ei.

Med Sydens Sandsekraft og Phantasie

Dyb Følelse forbinder dit Genie;

Og steds beundred du i Kunstens Land

Ei blot hvad Aanden, men hvad Siælen kan.

Dit Hierte drog dig i det yngre Rom

Fra Hedenskabet hen til Christendom,

Men ei — thi din Forstand blev klar og fri —

Til Middelalderens Mythologie;

Nei, Christus monne saligt for dig staae,

Som ham ved Nadveren Disciple saae.

Af ham, af hans Apostle sendte du

Os Billeder; og Axelkirke nu

I Sekler vorder for den glade Dan,

Hvad hist for Romeren er Vatican.

Fra stolte Syd — men ei til nordisk Dunst,

Som før han skieldte det — til nordisk Kunst

Han reise skal, og læse uden Tolk:

„Ved Østresaltet, Ven! boer ogsaa Folk.”

    Dog ei Nordlænder blot og Protestant

Blev du i Syden; altid Dansken fandt

I dig en Broder. Mindes du den Vaar

I Rom, da Skialden dig for treti Aar

For første Gang blandt dine Værker saae?

Da du med leerbestænkte Kiortel paa

Dig nærmed ham, til Syden kommen nys,

Og Broderskab drak med ham i et Kys?

    Hver Landsmand, som Italien og Rom

I Ungdom saae, naar han tilbagekom,

Af alt det Sete meest husvaled sig

Ved Mindet, Thorvald! om dit Værk og dig.

    Paa dobbelt Maade dine Skatte har

Du skienket Danmark, Broder dyrebar!

O, altid Hiertet drog til Øresund

Din Tanke hen, til Siællands Bøgelund.

    Paa dette Sted vi saae for nitten Aar

Dig, med lidt mindre Pudder i dit Haar,

Som selv du kaldte det. Nu er at see

Din Biergetop bedækt med hellig Snee.

Men underneden, i det varme Bryst,

Staaer Somren end i al sin Blomsterlyst,

Som under Alpen, under Gletscherhang —

Med Rosendust og Nattergale-Sang.

    Velkommen da til Danemark igien,

Medborger! store Kunstner! Broder! Ven!

Ak, mangt et kiærligt Hierte staaer ei meer

Dig tro i Møde; kun det Sted du seer,

Hvor man nedlagde det. Men Danmark glad

I senest Høst dig viser friske Blad.

Saa herlig en Smaragd, saa grøn og stor,

Du finder kun ved Bælt og Isefiord.

    Ja, Høsten har sig smykket ret i Aar,

Med allerbedste Bøgekrands i Haar,

For dig at hilse, Thorvald! Første Nat

Var høie Nordlys paa vor Himmel sat.

De komme sielden, men de gierne kom.

Da du til Fædrelandet drog fra Rom;

De hilste dig fra Island, hvor de saae

Stamfaderen i Oldtid: Olaf Paa.

    En herlig Regnbu’ havde Himlen sat,

Da du i Baaden steg, om din Fregat.

Veed du, hvad den betyder, Thorvald? — O,

Det Bifrost var, den skiønne Gudebro.

Thi hver Gang Danmark glædes ved en stor

Og sielden Mand — da kommer Asa-Thor

Og Odin, Freia, Bragi, for i Sang

At blande Glæderne med Gudeklang.