Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Cantate

til

Universitets-Bygningens Indvielsesfest

den 13de October 1836.

Før Talen.

Chor.
Af Gruset steg vor Borg igien,
Det ædle Videnskabers Slot;
Thi glæder sig hver Viisdoms Ven.
Og Fredrik kom, vor elskte Drot;
Med Musers Børn i Flokketal
Indvier han vor Høitidshal.

Sang.
Helligt er det Sted, den staaer.
Alt i trende hundred Aar
Stod vort Videnskabers-Huus;
Men det sank saa tidt i Gruus.

Tredie Christian Gaarden gav,
Hvor med mægtig Hyrdestav.
Roeskilds-Bispen fordum sad.
Det forædled Axelstad.

Dog, mens Viisdoms Tale lød,
Tiden Taget giennembrød.
Fierde Christian var ung,
Men ham Kronen ei for tung.

Kaas og Walkendorf! jert Navn
Signe vi for ædelt Gavn;
Christian, Bygmester stor,
Fulgte sine Vises Ord.

Derpaa reiste sig en Muur
For dit Giemmested, Natur!
Dig, vor tredie Frederik!
Signer et taknemligt Blik.


Recitativ.
Du Aandens Lys, som mørke Nat fordrev!
Hvi skulde dig den Skiebne ramme,
At til en grusom jordisk Flamme
Saa ofte du forvandlet blev?
Ildhavet bryder voldsomt ind
I dine gamle Høresale;
Fra Taget flygter fromme Svale,
Som Judas kysser Flammen Biælkens Kind.
Og Uglen, som dig sad i Hielmen før,
Du natteflittige Pallas-Athene!
Nu hyler paa de sorte Stene
I Gruset ved den brændte Dør.

Chor.
        Herlig er Lysets Magt,
        Saligt fra Himlen bragt,
        Aand! i dit Hiem;
        Men i din Helligdom
        Flammen fra Dybet kom
        Styrtende frem.

        Himmel! hør Støvets Suk:
        Svovlede Fakkel sluk,
        Tændt kun til Vold;
        Som til Naturens Tab
        Ondskab og Lidenskab
        Fører i Skiold.

        Salige Stierne huld,
        Som med et luttret Guld
        Nedblinker hist!
        Hellig og vennemild
        Tænd os vor Alterild,
        Skienk os din Gnist.


Efter Talen.

Recitativ.
„I snever Kreds indsnærpes Aand og Sands,”
Saa sang ved Harpen før en ædel Digter.
Kan ei alvorlige, selv tunge Pligter
Sig smykke, Skiønhed! med din Blomsterkrands?
I lang Tid gik Studenten spredt omkring
I mangt et Stræde til sin Lærers Kammer;
Nu sidder han, hvor Høieloftet brammer,
Som Fredriks Mænd paa Kongething.
Minerva vinker ham til ædel Hal,
En trofast Dyrker vil hun aldrig slippe.
Den skiøre Qvist forvandles til et Knippe
— Samdrægtighed — som Intet bryde skal.

Studenterne.
        Fredrik! hør Studentens Svar:
        Du dit Corps os kaldet har,
        Det er os den største Ære;
        Ja, dit Corps det vil vi være,
        Aandens Kæmper. Himmel! giv
        Kraften til et ædelt Liv.

        Raser atter voldsom Kamp,
        Hyller Staden sig i Damp,
        Stormes atter i en Gade,
        Skal vi feigt dig ei forlade;
        Tappert vi, som Fædre, staae,
        Fienderne tilbage slaae.

        Men en liden Haandfuld Folk
        Er kun slet Bellonas Tolk.
        Selv du byder det, vor Konning!
        At Minerva blier vor Dronning,
        At i hendes Kæmpehal
        Vi for Viisdom fegte skal.


En Stemme fra Consistorium.
Alt blev nyt. I Evigheden vandret
Er det Gamle — jeg stod uforandret,
Jeg holdt uforfærdet Stand,
Bomber trodsed jeg og Ildebrand.

Som en gammel Grav, hvor Yngre træde,
Ei for blødt at sukke kun og græde,
For at gaae i store Fædres Fied, —
Staaer mit høitidsfulde Sted.

Der, hvor, Nutid! nu din Lærer triner,
Der sad Holberg, Gram og Bartholiner;
Der udgyder jeg med useet Haand
Over Kredsen Kraft og Aand.

Chor.
        Indvier nu med Sang
        Og Høitidsklang
        Minervas Hal!
        Minerva! paa dit Slot
        Vor elskte Drot
        Lovprises skal.

        Det nye Kiøbenhavn
        Det bær hans Navn.
        Af Asken frem
        Han vinkte det igien;
        Saa Musers Hiem,
        Vor Folkeven!

        I Muser og Apol!
        For eder aldrig kold
        Blier Danmarks Søn.
        Leed os ved kiærlig Haand,
        Skienk Lærdom Aand!
        Det er vor Bøn.