Johan Daniel Herholdt
Februar 1836.
Februar 1836.
Ved Graven atter Sørgesangen lyder,
Dog ei fortvivlet nu den tolker Qval;
Den modne Frugt, naar Herrens Viisdom byder,
Blier atter Knop for Evighedens Dal.
Ja, skumle Død! dit blotte Blændværk skrækker
Kun feige Siæl, som ei fortiente Liv;
Men Herrens Engel Livets Bæger rækker
Den ædle Slumrende til evigt Bliv.
Vor Herholdt! ogsaa dig blev Skaalen bragt,
Og blot din Aand har kastet Støvets Dragt.
Tak for din Kunst, din Videnskab, dit Hierte!
Trofaste Venner samles om din Grav.
Ja, længe stod du som en freidig Kerte —
Et Fyrtaarn — høit paa Field, i Nattens Hav.
Hvor mangen Skipper redded du i Fare,
Ved ham at lede fra den lumske Sti!
Og midt i Storm, i dine Flammer klare,
Foer Skibet lykkeligt sit Skiær forbi,
Og Fædre, Mødre, Børn i sikker Havn
Nu frelste staae, velsignende dit Navn.
Dit Navn skal ikke døe; bag Herthas Grene
Det blomstrer atter i hver frodig Vaar.
I Herthadal blandt store Bautastene
Hos Todes, Callisens din Rune staaer.
Og Fædre, Mødre tidt i Morgenrøden
Skal vise glade Smaae din Rune skiøn,
Fordi som Børn du redded dem fra Døden.
Saadan du lever i den yngre Søn.
Og Axelstads Minerva blev ei kold —
Hun svøber Sørgesløret om sit Skiold.
Hvo kommer der? Lad ei Basunen larme!
Thi svag kun — svag er denne sagte Røst.
Hvo kommer der? En talrig Flok af Arme;
Thi han var deres Fader, deres Trøst.
En ringe Krands af friske Graneqviste
Har de ham flettet; Dugg blev deres Graad.
De vilde, Fader! dig saa nødig miste;
Du gav dem Skierv, du gav dem vise Raad.
O, skiøn ved Graven er den Armes Sang,
Hans Sørgesuk er bedste Klokkeklang.
Din Bortgang, Salige! bedrøver Mange,
Men selv du ikke leed det mindste Tab;
Du om din Stav vandt Evighedens Slange,
Blev i din Død din egen Æsculap.
Om ogsaa Charon dig med Baaden henter —
Hvad siger det? kun kort er denne Fart.
Hygea hisset dig med Skaalen venter,
Og Livets Drik af den du nyder snart.
Og din Erindring paa den dunkle Jord —
Til Herlighedens Maal et Kæmpespor!