Den største Pantsætter, Norden har kiendt,
I denne Grav sin Bane fik endt.
Han leed bestandig af Pengesorg
Tit de uheldigste Krige;
Tilsidst kun Nyborg og Skanderborg
Han eied af Danemarks Rige.
Da satte han her sit Legem i Pant,
For Skiebnens Harm at forsone.
Han fulgte sin salig Kone;
Og det var første Gang, Alle vandt —
Thi Valdemar arved hans Krone.