Ved Frederike Brun-Münthers Grav
Marts 1835.
Marts 1835.
Dig røved ei med Ungdomsvaar
En grusom, bitter Skiebne Livet;
Nei, venligt Gaven blev dig givet
Af mange glade Herrens Aar.
Vel var ei Dagen altid glad,
Vel var ei Skoven uden Mose;
Men Jorden eier ingen Rose,
Hvor ei en Orm paa Stilken sad.
Du nød dit Liv saa skiønt og smukt,
Ak! som Charlotte rigt begavet;
Men ei din Rigdom blev begravet,
Just som den skulde bære Frugt.
En yndig Daar, en Sommer, Høst
Lod Kunst dig og Naturen smage;
Først i de kolde Vinterdage,
Da isned Engelen dit Bryst.
Som Lotte yndig, tidligt alt
Du tro dig Kunstens Datter viste,
Og paa den store Digters Kiste
Din tunge Veemodstaare faldt.
Ei kiendte Danmark ham endnu,
Men du ham, Frederike! kiendte:
Da Døden ned sin Fakkel vendte
Mod Danmarks Ewald — sørged du.
Hans Grav du offred Rosmarin.
Og skulde jeg nu ikke haste
Fra Lottes Høi, og Lilien kaste
Taknemmeligt igien paa din?
Men ei Taknemmelighed kun
For Ewald skal dig Krandsen binde;
Thi du var ogsaa min Veninde,
Vi deelte mangen herlig Stund.
Paa skiønne Sommerdag vi kom
Til Oldtids Grav, hvor stedse Livet
Er Munterhedens Farve givet:
Til det udødelige Rom.
Med dig jeg Gravene besaae;
Men Sorgen let jeg kunde glemme
Ved Idas klare Sangfugl-Stemme,
Hvor Thorvalds Marmordigte staae.
I Danmark atter jeg dig fandt,
I Siølunds grønne Bøgelunde,
Hvor Aser deres Hiem gienfunde,
Hvor Alferne Violer bandt.
Der talte vi om Kunst og Digt;
Og aldrig glemmer jeg de Fester,
Hvor du bespiste dine Giester —
Ei jordisk blot, men aandeligt.
Der bragte jeg dig mine Smaae,
Der elskede du min Charlotte,
Som hviler i den mørke Grotte,
Hvor ogsaa nu din Seng skal staae.
Du fik den Hulde tidlig kiær,
Dig moderlig mod hende viste;
En Krands du bandt til hendes Kiste,
Nu een dig bindes atter her.
Sov sødt, du Elskede! sov sødt!
O, saliggiorte Aand! forklaret —
Det er mit Hierte aabenbaret —
Du har alt hist Charlotte mødt.
Til Camma strax hun bragte dig.
I Aftenrøden eders Vinge
Skal som en Æolsharpe klinge,
Naar saligt I omsvæve mig.