Mindedigt over Kong Frederik den Siette
Januar 1840.
Januar 1840.
Kort før en festlig Klokkeklang
Indbyder os til Høitidssang
Og Mindetalen om den Drot,
Det altid meente Danmark godt —
I nogle Billeder jeg her
Fremstille vil den Konge kiær,
Der var en Hæder for sit Land.
I Roeskildkirke ligger han;
Men friskt for os hans Minde staaer,
Det skal ei slettes ud af Aar.
Forfædre tidt en Krønik skrev
I Riim, om hvad en Helt bedrev;
Saadan i dette lidet Skrift
Jeg skildre vil min Drots Bedrift.
Ei vil jeg pynte Daaden ud;
Nei! den skal staae, som unge Brud
I egen Skiønhed, uden Pragt;
Thi Sandhed hader Flitterdragt,
Og døde Konges bedste Pryd
Er eget Værk og egen Dyd.
Et Menneske var Frederik
I bedst Betydning, klart hans Blik.
Opmærksom han og rolig saae
Paa den, som monne for ham staae.
Let blev han rørt, og godt han leed
Jævn Tillid og Fortrolighed.
Hver ham sin Skiebne trygt betroer;
Og hans Hukommelse var stor,
Stor, som hans Lyst — det Alle veed —
Til Bistand og Velgiørenhed.
Det Haar, som sig om Issen vandt,
Af hvidest Hør ham Freia spandt;
De Øine, som ham Baldur gav,
Var store, blaae som Danmarks Hav.
Og som en Yngling let og rank
Stod han, til han mod Graven sank.
Saadan man skued Folkets Ven.
Men først nu til hans Barndom hen!
Seer hist ham som en lille Dreng:
Han sover i steenhaarde Seng.
I Skoe han gaaer med bare Been,
Og leger med en Sommergreen.
Et fattigt Barn, hans Kammerat,
Udgiør vor Fredriks hele Stat.
En Kavring blev fra Vindvet sendt:
„Nu skynd dig, Frederik! den hent!”
Paa lette Slæde, sammensat
Af Lægter, til den sorte Nat
Han kiører i den hvide Snee.
Saaledes vi ham hærdet see. —
„For meget! man det overdrev.”
En Tænker Brugen foreskrev.
Det lyktes, det forvovne Værk,
Det giorde Fredrik sund og stærk.
See her! af Barndomsdrømmen vakt,
Fornyer han Daabens fromme Pagt,
Og træder, moden alt i Aand,
I Raadet ved sin Bernstorffs Haand.
Den Ældre giør den Yngre kold;
Han viser Kraft og Maadehold.
Mangt Aar han elsked denne Ven,
Og fulgte ham til Graven hen
Med bitter Sorg — men Sorg er skiøn
For Fader af taknemlig Søn.
En flygtig Strid, et Tog til Sver’g
Drev Fredrik over Norges Bierg.
Det var en Skiemt af Asa-Thor,
At Fredrik skulde see sit Nord,
Og øve sig, og vorde klog
Paa Krigerskik og Krigertog.
Den korte Splid var snarlig endt. —
Nu har sin Kerte Freia tændt,
Berørt den ædle Skioldungs Barm,
Den banker for Maria varm.
Han beiled ei til et Portrait;
Han saae en nærbeslægtet Æt,
Hun lignte ham i Sind, i Aand,
Høit rakte hende Fyrstehaand.
Og som i Dag og som i Gaar
Svandt dem et skiønt Halvhundred-Aar.
Guldbryllups-Festen — opsat blev
Af ham, som Støvets Skiebne skrev;
Men hist i Himlen feirer bedst
Gud Hierternes Guldbryllups-Fest.
En reen, en øm, naturlig Siæl
Maa finde Trældom grum og fæl.
Det Danmark gik til Hjertets Grund,
At see sin Bonde som en Hund
Behandlet tidt af rige Mand,
Der plettede sin Herrestand;
Som Hunden bunden til et Huus,
Forfaldent, usselt, fast i Gruus.
Den mildnedes, den grumme Skik;
Men ikke nok for Frederik,
Thi han var Bondens sande Ven
Med Reventlow og Colbiørnsen.
See hist ham som en Murer staae,
Imens de Andre Kalken slaae!
Nu lægger Stenen han i Jord.
Er det en Steen? O, nei! jeg troer,
Det er det allerbedste Frø,
Som lagdes ned i Siællands Ø.
Og Støtten, som sig reiser op,
Er det en Steen? Nei, Egens Top
Er ei saa kraftig og saa skiøn,
Og ei saa frisk og sommergrøn.
Som Ygdrasil vil dette Træ
Udbrede sig til Danskes Læ.
Hist har kun Regren slette Kaar.
Ak! Fredrik fandt hans Skiebne haard;
Men Billigheds og Retfærds Ven
Formaaer knap at formilde den,
Thi Egennytten mere grum
End Hovmod er — og lige dum.
Men, sorte Brødre! naar engang
Trældommen synger Svanesang,
Og naar I see Forsynets Vei
(Som eders Fædre aned ei).
Der drev dem bort fra Rigerskov,
Og giorde dem til Blankes Rov,
Blot for i rask og hurtig Fart
At lære Blaamandsslægten snart,
Hvad Sekler ei den havde lært,
Ei blind Uvidenhed begiært;
Naar Himlen huldt har hørt din Bøn,
O Africas dybt krænkte Søn!
Naar du hos stolte Blanke staaer
Som christen Mand, med christne Kaar:
Da vil du mindes rørt den Drot,
Som meente dig det tidlig godt,
Og folde din kulsorte Haand,
Og takke hist en salig Aand.
I Kongers som i Hyrders Liv
Er Sorg og Glæde, Fred og Kiv;
Men Skyggen, som et Billed har,
Giør Farven mere skiær og klar.
Hvis Alt var lyst — var Intet lyst;
Og Kraften øve maa en Dyst.
Han, hvem en Hyttes Ly var nok,
Boer i en mægtig Qvaderblok,
Et Slot, som Bierget i sin Pragt.
„Det vorder aldrig ødelagt,”
Lød Ordet; det var fælles Tro.
Sligt hørte Loke dybt — og loe.
Han sendte sine Luer brat,
Og Christiansborg blev i en Nat
Et Hekla, ved Afgrundens Bud,
Som strakte sine Tunger ud
Af aabne Svælg med vild Attraa,
Brandgule, grønne, røde, blaae,
Og smyktes i afskylig Spøg
Af milelange Støtte-Røg.
Men Fredrik — ei forfængelig —
Ved Tabet rolig viste sig.
Det var hans Hiertes største Sorg,
Han misted sine Fædres Borg,
Hvor mangt et Minde stod igien,
Fra gammel Tid en gammel Ven.
Da Loke saae, Sligt tyktes ei,
Da sneg han sig en anden Vei,
Og Pilen traf. Nu tændte han
Vor gamle Axelstad i Brand.
Da Frederik sin Rede saae
I Brand — da monne Taaren staae
I Faderøiet. Frederik
Aarvaagen bød, hvor Pumpen gik;
Og Ægirs Bølger paa hans Bud
Fik slukket Lokes Flammer ud.
Til Heklas Field de monne flye;
Sig atter reiste Borg og By.
Paa Qvintus siette Fredrik stod,
Da danske Helte sank i Blod;
Men som de sank, de steg kun meer.
Han Asa-Thor i Skyen seer;
Da tyktes det ham stolt og godt,
At være raske Kæmpers Drot,
Mens feirende fra brustne Skrog
Som Ørn hiemiilte Danebrog,
Hvor Helten med Europas Roes
Fik Agt for Danemarks Matros.
Eet Billed iler jeg forbi —
Der er for meget Sort deri.
Ei var det dengang Nelsons Navn,
Der skulde skræmme Kiøbenhavn:
Nei — Dødens Kiøgemestre kom,
Og saae sig ubehindret om,
Hvor Gryderne bedst kunde staae
Bag lune Skierm i sikkre Vraa,
Der skulde koge Dødens Ret
Til Dansken, som ei skrækkes let;
Skiøndt ei det gik nu, som tilforn,
Mod Kæmper, men mod Kirketaarn. —
O bitter, bitter var den Drik,
Som da dig raktes, Frederik!
Nu kommer et mærkværdigt Træk,
Der viser ham saa tro som kiæk;
En Siæl, der, umisundelig,
Rørt ved det Store glædte sig.
Skiøndt selv af ældste Kongestand,
Beundred han dog høit en Mand,
Der fik paa Magt ei andet Krav,
End det, som ham Naturen gav.
Vel Frederik med Øine saae,
Uskyldige som Himlens Blaa,
At Helten ei var rænkefri,
Ei altid gik den lige Sti;
Men han beundred Mandens Kraft,
Og Styrken i hans Landseskaft,
Hans Aand, hans Dristighed, Forstand,
Og ei han sveg den sieldne Mand,
Da han ham havde rakt sin Haand
Til Forbund og til Venskabsbaand.
Da denne Løve faldt i Skov
(Den alt for tidt gik ud paa Rov;
Man Hiorten, Hinden fandt for god
Til steds at mætte den med Blod) —
Da Jægerne tilsammen sad,
Som høie Fyrster, Rad i Rad —
Da indtreen ogsaa Frederik,
Og mødte mangt fortørnet Blik;
Han havde været Løvens Ven.
Men knap fik Drotten talt igien,
Knap aabned Frederik sin Mund,
Saa saae man ham i Hiertets Grund,
Og fandt ham ædel, fik ham kiær.
Og Fredrik redded, uden Sværd,
Som Saga, som Europa veed,
Vort Fædrelands Selvstændighed.
Jeg saae hans Hiemkomst, Folkets Fryd,
Jeg hørte Danmarks Glædeslyd;
Som Bisværm suser, til hans Priis
Jeg Hatte saae i Tusindviis
Tilvifte ham det Hurraraab,
Som toned fra en henrykt Hob.
En venlig Fylgie drev dig til,
Kort, Fredrik! for et Skiebnespil
Os skilte fra det skiønne Field
Med Graner, stærke Kildevæld,
Som deelte fire hundred Aar
Med Danmarks Dale lige Kaar —
At bygge der saa fast et Slot,
Som end dit Navn bevarer godt;
En Fredens Borg, hvis Hverv indtog
Hvert Normandsbryst, som ædelt slog.
Den bærer end i Fieldets Favn
Ved Mimers Brønd dit kiære Navn.
I Billeder! jeg male skal,
I myldre for mig uden Tal.
For at I ei skal flagre bort,
Vil jeg fuldende klart og kort,
I raske Træk, og digterfri,
Af elskte Drot mit Maleri.
Seer Frugtbarhed paa Mark og Væng!
Og læse kan hver Bondedreng.
Han for den stakkels Blinde seer;
Døvstum er ikke døvstum meer.
I Tvist og Kiv han mægler Fred,
Han drager om fra Sted til Sted,
Selv vil han kiende Land og Folk,
Hver i sin Sag er egen Tolk.
Han taaler mangen Tale fri —
En Hader af Spionen;
De Ord: „Han troede, han var hiemme,”
Vil Danerfolket aldrig glemme.
Og skiøndt ei Fredrik ofte kom
I Musatemplets Helligdom
(Ei denne Retning tog hans Aand),
En rund, en gavmild Kongehaand
For Digter, Kunstner ei blev lukt.
Det Skiønne agted han — som Smukt.
I Fredriks Tid var i en Vraa
Ei Ewald, Wessel døet paa Straa.
Med Danebrog ei pynted blot
Han Hofmamd i sit Kongeslot:
Nei, Hædersmand i Fred, i Krig
Af Ærens Banner fik en Flig.
Og nu hans sidste, bedste Værk:
En Mindesteen, som mere stærk
Staaer ved hans Grav, end Roeskilds Muur;
Den er af evige Natur!
Som Guldsmed danned du en Ring
Af danske Mænd paa Kongething.
Det var en Ring af ægte Guld,
Som ikke ruster under Muld.
Den pryder dig, som salig Aand
I Himlen, end din Kongehaand;
En Talisman til Danmarks Tarv.
Din Høimod — ja! den gik i Arv
Til Christian. Vor Erindring du,
Og Christian er os Haabet nu;
Hver Blomsten af sin egen Old,
Og Hver en værdig Søn af Skiold.
Nu, fromme Konge! sov i Fred,
Velsignet i dit Hvilested.