Peter WulffDen 26de November 1839De Sømænd giør ei mange Ord;Skiøndt kraftige de trives;Men her, som overalt, jeg, troer,Undtagelser dog gives.Saaledes kiender jeg en Mand,En Landsmand, født paa Øen,Som mangt et Ord har giort for sand,Og dog er Mand for Søen.Alt tidligt han begyndte medStuderingen paa Engelsk.Sprogmesteren paa første StedVar noget plump og bengelsk;Men Peter var af Sligt ei Ven,Ham Hovmod lidet hover:Han lønned UndervisningenMed Kugler fra Kartover.Da nu paa denne Maade hanKom grundigt efter Sproget,Saa blev han halvt en Engelskmand,Da han buxeerte Skroget.Men da man ikke sloges meer,Han stak i Balg sit Værge;Da blev en Færgemand vor Peer,Og tømred selv sin Fange —En Færge, som til Manges GavnHan havde selv opfunden;Den gik imellem KiøbenhavnOg Regnar Lodbroks „Lunden”.Da Luxus der tog Overhaand,Og monne Briten matte,Da tog vor Peter Shakespeares Aand,Og hid den oversatte.Og mangen Sang i VennelagHan lod i Hallen runge;Derfor vi paa hans FødselsdagNu ogsaa glade siunge:Gid Peter Wulff iblandt os gaae,Vor gamle Broder, længe,Og skaffe Kammerater blaaeAf Danmarks raske Drenge!