Fuglekonge-Skaal
Den 31te Juli 1834.
Den 31te Juli 1834.
I Vinen er en sielden Kraft,
Thi Aanden i vor Druesaft
Vort Broderskab forbandt.
Forfænglighed vor Kreds forlod,
Saasnart kun Bacchi søde Blod
Sin Vei til Hiertet fandt.
Vi glemme Titel, glemme Rang
Ved Druesaft, ved Bægerklang,
Ved Tonekunstens Hexeri.
Ja, Bacchus! nu er Magten din:
Du skaber Mennesker af Viin
Ved Hielp af Poesie.
Vort Danmark er et lille Land,
Men Axelstad sig maale kan
Med hver en større By.
Hver Broder fra den kiære Stad
Her føler sig saa hierteglad,
Og lader Grillen flye.
Der fordres kun til dette Bord:
En Mand af Hierte, Mand af Ord,
Med Troskab for det elskte Nord:
Og saa en Ven af Munterhed,
Som hurtig sig at trøste veed,
Er Sorgen ei for stor.
Nu glæder eder, alle Mand!
Endskiøndt vi meer ei træffe kan
Vor Poppe paa sin Stang.
Godt er det, at man traf ham alt,
Thi ellers neppe ned han faldt
Ved Mødet denne Gang;
Thi skiøndt vi Alting dobbelt seer,
Kan vi dog ikke sigte meer,
(Som det gaaer mig, det gaaer vel Fleer?)
Ja, Bacchus har os alle skudt,
Skiøndt ganske fugtigt var hans Krudt.
See bare, hvor han leer!
Vort Gilde! kraftigt du bestaaer,
Endskiøndt du est sex hundred Aar,
Blier ei af Dage mæt.
Og leve nu hver Fugledrot,
Og Hver, som ellers sigter godt,
Og Hver, som sigter slet!
Men før vi Gildet har forladt,
Og før vor Glæde bliver mat,
Vi raabe: Leve Salicath!
Du var et Fuglekonge-Speil,
Din Munterhed slog aldrig feil,
Den gik for fulde Seil.
Hvad ingen Jordens Konge kan:
Glad drikke med sin Eftermand,
Det kan du saare godt.
Du lægger ned din Værdighed
Med lystige Beskedenhed,
Og er ei længer Drot.
Men Broder est du os, som før,
Og derfor Flasken — hør kun, hør!
Slaaer Proppen ud til din Honneur,
Og ærligt raaber alle Mænd:
„Bliv Fuglekonge snart igien,
Og altid Broder, Ven!”