Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Sang

for det Dramatisk-Litteraire Selskab

til dets Halvhundredeaars-Fest.

Den 24de November 1830

Halvhundred Aar som Drømmen svandt
        Med Tidens Flugt;
Men man kan ogsaa drømme sandt,
        Og drømme smukt.
Her Venskab, skyldfri Munterhed
        Var ingen Drøm,
Og derfor see vi freidigt ned
        Ad Tidens Strøm,
Der fierned de flygtige Dage.

Af tynde Skierme blot bestod
        Vort Selskabs Borg,
Og Phantasiens lette Flod
        Gav Glæde, Sorg;
Dog disse Skierme, bygt i Hast,
        Stod trygt i Dan,
Mens mangen Vold og Fæstning brast
        I fremmed Land.
Der rysted de stærke Coulisser.

Skiøndt Politiken kiender lidt
        Til Poesie,
Var den i sine Digte tidt
        Langt mere fri:
I hver en Scene vexlet blev,
        Ei Noget stod;
Og Mars Tragødierne skrev
        Med Borgerblod.
Men rolig stod Hallen i Siølund.

Gid den igien halvhundred Aar
        Urokket staae,
See mange blonde, sorte Haar
        Som sølvergraae!
Som vore Ældste glædtes her,
        Vi glædes vil.
I Livets virkelige Færd,
        I Skuespil
Foreen os, o Danmark! som Brødre.