Collins Sølvbryllup
Den 13de November 1828.
Den 13de November 1828.
Og nu en Skaal for den Dannemand,
Som virker kraftigt for Fædrelandet,
Og hvad ei enkelt saa Mangen kan,
Det kan han med, som han kan det Andet;
Med Flid og Iver steds ufortrøden,
Og Pligten tro, som sin Drot, til Døden:
Den Borgers Skaal!
Hvad allervanskeligst i en Stat
At ordne bliver; hvortil vi trænge,
Som Olie paa vores Livs Salat;
Og hvad i Prosa man kalder Penge:
Dem kan han tælle, dem kan han flytte,
Som Klogskab bød, uden Egennytte;
Ei Guldets Træl.
Hvad mere vanskeligt selv end Guld
At ordne blier i Apollos Stater:
En Kube selsomt af Bier fuld —
I Prosa kalder man det Theater;
Det kan han passe, skiøndt selv ei spille,
Og Arbeidsbien fra Vandbi stille.
Til Kubens Tarv.
Og hielpsom er han, som Faa i Nord,
Det Hver erkender, det Alle vide.
Ei er en Ven han af mange Ord,
Men paa hans Ord kan man sikkert lide.
Og snelt han rækker, ved Armods Klage,
Sin Haand til Redning for mange Svage.
Den Ædles Skaal!
Og derfor lønner ham Gud i Dag,
Som han har lønnet ham hele Livet;
I Hustrues kiærlige Favnetag,
Af Børneflokken saa trindt omgivet.
Som steds beskeden, han vilde flygte
Fra Kiøbenhavn, fra sit Bryllupsrygte,
Til Søllerød.
Men Musen finder ham ogsaa der;
Hvis han kan ride, saa kan hun flyve;
Lykønsker ham og hans Hiertenskiær.
Som begge fylde de fem og tyve.
Med lige Held gid I dobbelt længe
Blandt Børnepiger og Børnedrenge
Jer Fest fornye!