Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Himmelske Lyd! som en Engel med Vinger

Flyver usynlig fra Gud du til Jord;

Trøsten du stærk den Bedrøvede bringer,

Glæden ved dig vorder dobbelt saa stor.

Oldingen lytter — Erindringen klinger

I dine mægtige, rolige Chor.

Haabet ved dig sig til Barndommen svinger,

Smiler igiennem det dæmrende Flor.

Himmelske Lyd! din Almagt vi hylde,

Dig de uskyldige Glæder vi skylde,

Vær da vor Tolk, hvor ei Læben har Ord,

Følg os i Livet, vær stedse tilstede,

Lee med vor Munterhed, smiil, naar vi græde!

Maatte vor Røst, ei uværdig din Ynde,

Enes, Erato! med liflige Klang;

Lær vore barnlige Stemmer forkynde

Danemark Tak, som os vied til Sang.

Himmelske Lyd! som en Engel med Vinger

Flyver usynlig fra Gud du til Jord;

Haabet ved dig sig til Barndommen svinger,

Smiler igiennem det dæmrende Flor.

Himmelske Lyd! din Almagt vi hylde,

Dig vore reneste Glæder vi skylde,

Vær da vor Tolk, hvor ei Læben har Ord.