Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Sang

ved Høitideligheden paa Landcadet-Academiet i Anledning af

Kongens Fødselsdag

i Aaret 1826

Før Talen.

O, Gud! du, som bestemte mig
For Danmark Sværd at føre!
Mit unge Hierte takker dig.
Du vil mit Løfte høre:
For Fredrik og for Fædreland
Jeg stride vil med Kraft, som Mand,
Men aldrig vildt udskeie,
Min Gud! fra dine Veie.

End er jeg liden kun og svag,
Min Arm dog alt er hærdet;
Jeg frygter ikke Kampens Dag,
Min Barm slaaer uforfærdet.
Jeg hviler tidt i Sommertelt,
Og drømmer der om Nordens Helt.
Gud! lad mig Helten ligne,
Min Idræt du velsigne.

End bærer ei mit elskte Sværd
Det gyldne Hæderssmykke,
Dog er det mig vel Livet værd,
Det skienker al min Lykke.
Seer jeg paa det med freidigt Mod,
Da luer kiækt mit unge Blod;
Jeg smiler uforfærdet,
Thi Kongen gav mig Sværdet.


Efter Talen.

Men nu til Fest og Vaabendands!
Paa Arbeid følger Glæde.
Ei blot for Ærcns Egekrands
Vi Kæmpeviser qvæde.
See, Skiønheds Blomst paa Fredens Vei
Tilsmiler huldt vor Ungdoms-Mai;
Thi lad os Festen feire
For elskte Drot i Leire!

End er ei Fredriks Fødselsdag,
Men, Brødre! snart den vinker;
Ved Midnatsklokkens tolvte Slag
Os Festens Stierne blinker.
Da siunge vi: Vor Konge god!
Dig offre vi vort Liv og Blod.
Dit Fadersmiil belønner
De unge Danmarks Sønner.