Sang
til Jubelfesten i Selskabet Den nye Forening, til Jubelfesten i Selskabet Den nye Forening.
til Jubelfesten i Selskabet Den nye Forening, til Jubelfesten i Selskabet Den nye Forening.
Den 26de November 1825.
Den 26de November 1825.
I Axelskad der stander en Gaard,
Som lidt kun sin Plads har forandret,
Imedens et heelt Halvhundred-Aar
Er hen i sin Evighed vandret.
Halvhundredtallet — et Fem og et Nul —
Let sagt, og end lettere skrevet;
Men, Venner! i Femtallets bundløse Hul
Hvad er der ei nedsænket blevet?
En sexogtredivte Deel og en halv
Fra Frodes Tid her i Norden,
Fra den Tid Mørket for Lyset skialv,
Og Guddommen vandred paa Jorden.
Syng, Bragi! Navne ved Harpens Klang,
Som mægtigt i Tidsrummet funkled,
Og Oldtidens Stierne selv mangen Gang
Med stærkere Straale fordunkled.
Syng jublende Borgeren Washington,
Elskværdig, og stærk dog som Cato;
Navn Hannibals Broder Napoleon,
Syng Kant, der ei viger for Plato.
En _Orbis pictus_ i Haandformat
Det halve Secul mon være;
Snart hæved sig atter, snart sank en Stat,
Og tidt fulgte Skammen paa Ære.
Ei Nero sad paa barbarisk Viis
Med Øxen, Fornuftens Foragter;
Men Friheden bandt sig sit eget Riis,
Og Folket blev selv sin Slagter.
See Ebros Helte med Oldtids Mod
For hellig Selvstændighed kæmpe;
Men Taagen sig lægger om Biergets Fod,
For Fremgangen atter at dæmpe.
I Vinterens Mørke Moskau see,
Hvor Flammen alt Skyerne møder,
Mens Frankerigs Kæmper som Liig paa Snee
Omkrandse de slukkede Gløder.
Germania følte da lidet sig fro
Med Børn af forskiellige Mødre;
Men kraftigt ved Leipzig og Waterloo
Slog Goethes og Schillers Brødre.
Imens sad vi her i rolige Nord,
Vort Samfund monne florere,
Europa sig dreied omkring vort Bord,
Qvadrater vi saae circulere.
I Fredens og Velstandens venlige Skiød
Høirøstede førte vi Ordet;
Vi viste hinanden, hvor Donauen flød,
Og væltede Dunken paa Bordet.
Vel kom der imellem et Dommedags-Slag,
Mens vi med Politica spøgte:
Jeg mindes endnu i April den Dag,
Da Tordenskjolds Aand os besøgte.
Og skiøndt vi leged til Tid og til Sted
Med Skaktavl, Tærning og Lhombre,
Vi dukked dog ikke med Hovedet ned
I Regn af de britiske Bomber.
Vi misted vor Flaade, vort Slot og vor By;
Men Frederiks Sønner er raske:
Nu stander vor Axelskad skiøn paa ny,
Og Phønix staaer op af sin Aske.
Saa hil dig, gamle Halvhundred-Aar!
Et vigtigt Capitel i Tiden.
Ved Siden af Ares Athene staaer,
Og haabefuld skuer til Striden.
Oplysningen mægtigt i dig fremskred;
Vel bragte du trykkende Dunster,
Men Taagen ærbødig faldt atter ned
For Videnskaber og Kunster.
Selv Kundskab Dunsten og Dampen tvang
Til Mennesket Byrden at lette,
Og Skibet nu selv imod Bølgernes Gang
Henslæber den lænkede Jette.
Mens Jenners beseired en Helvedes Vee,
Og standsed ved Graven en Vrimmel,
Lod Herschel Øiet i Natten see,
Og aabned Forstanden en Himmel.
Vort Samfund hædrede Videnskab,
Her stemte de Sangere Harpen;
Vi mindes med Taarner de Ædles Tab,
Fra Isefiord, Slien og Sarpen.
Vi mindes vor Trojel, vor Thaarup og Storm,
Vor Zetlitz, og Stifteren Tode,
Som, naget af Lamheds bedøvende Orm,
Saa venlig iblandt os dog boede.
Og drikker nu alle ved Harpens Klang
En Skaal for de hensvundne Dage!
Naar Jublen fornyer sig næste Gang,
Er Faa kun iblandt os tilbage.
Dog Tiden giør selv hverken Ondt eller Godt,
Saa siunger da Helten til Ære:
Vor Skytsaand i Tiden er Fredrik, vor Drot,
Dens Vover ham jublende bære!