Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Sang

i Anledning af

Dronningens og Kronprindsessens Ankomst i Skuespilhuset,

den 29de October 1825.

Atter Danerfolket iler
Til Octobers kiære Fest.
Mildt Naturen, skiøndt den hviler,
Smykker sig dertil som bedst.
Sine modne Gaver sender
Ydun os i Duggens Bad;
Dagen sine Straaler vender
Mod det gyldne Egeblad.

Sølvermaanen ogsaa gierne
Pryder Himlens Mørkeblaa;
Solen med sin Aftenstierne
See vi klart i Vesten staae.
Hvad betyder dette Følge?
Sol og Stierne sig saa nær?
Venner! vi os det ei dølge:
Moder har sin Datter kiær.

Sol og Stierne! Skiønt, som hine,
Følges ogsaa her de To:
Seer — Maria, Caroline!
Det er Sol og Stierne jo.
Deres Fødselsdag vi hædre
Med et muntert Skuespil.
Bedste Fader iblandt Fædre,
Fredrik, glæder sig dertil.

Eders Held ei Skiebnen rokke!
Svind ei, Fryd! kom tidt igien.
Altid kalde Tidens Klokke
Lykkens Alf, som eders Ven!
Og, som Solen fra det Fierne
Er vort Øie Glædens Tolk,
Straal, Maria! med din Stierne
Længe Glæden til dit Folk.