Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Tilfældet er en Alf af sær Natur;

Snart er han venlig, og snart er han suur.

Han Hjertet mangen Fryd berøver, streng;

Snart hielpsom, ret en lille Engledreng,

Han skienker, hvad vi mindst os ventet har,

Og giør os Glæden dobbelt dyrebar.

Din Fødselsdag, Veninde! var mig ei

Endnu bekiendt, jeg troede den i Mai;

Da førte Alfen venligt mig til dig,

Som Ungdomsaaret atter endte sig,

Og skienkte mig den Lykke, fro i Aand

At hilse dig og trykke glad din Haand.

September er, som Maien, yndigskiøn,

Meer rig paa Frugt, men ikke mindre grøn;

Dens Malve lilierank og rosenrød,

Dens Reseda af Duft som Rosen sød,

Dens Maane sværmerisk og underfuld,

Dens Løv et deiligt Haar af spundet Guld.

O, venlige September! straal da blidt

Til min Veninde, med et Sind som dit.

Reen hendes Himmel er, for Storme fri;

Ei kold: et helligt Kunstnersværmeri

Omsvæver hendes Blik i Øiets Blaa,

Som Maanen, der i Sølverskyen saae.

Skienk hende, Livets Fader! mangen Krands

For Aandens Adel og for Yndets Glands,

Og und den danske Digter, hendes Ven,

Som fik ved hende Scenen kiær igien,

Den Fryd, at staae den Hulde længe nær,

Besiælet af det friske Blomsterskiær.